Tagboliger

Ved Kultorvet ligger en ejendom fra 1895, i bygningens midte står et tårn.

På bygningens flade tag opføres der tagboliger. Boligerne er indrettet med køkkenalrum, 3 værelser, badeværelse, samt gæstetoilet. Dertil har alle lejligheder store taghaver. Lejlighederne er mellem 110-150 m2

Boligerne er gennemlyste, fra de store vinduespartier er der udsigt over Københavns tage, tårne og spir.

Bygningens rytme og formsprog videreføres i tagetagens buede kviste, kvistene følger den underliggende facades inddeling.